Blogindlæg

En tv-serie, der fanger mig

Når du har et fuldtidsarbejde, og en mindre virksomhed ved siden af, der hele tiden vokser, så er det ikke fjernsyn du bruger mest tid på. Når der så endelig er tid til det, skal det være noget, som fanger mig, og det er der også en serie, der har formået. Serien har gået sin sejrsgang verden over – har over 10 millioner fans på Facebook og der komme hele tiden flere til – serien er selvfølgelig The Walking Dead.

Rick, Lori, Carl og alle de andre

Lige fra første afsnit lærer du de forskellige personer i serien at kende, og de har selvfølgelig hver deres træk, som skinner mere eller mindre igennem – grunden til at jeg har valgt netop Rick, Lori og Carl er, at de er 3 hovedkarakter i serien, som du kommer til at føle med, for og mod. De rører dig på den ene eller anden måde, og du formår at komme skridtet dybere og føler noget for dem.

I Danmark er serien godt i gang med 3. Sæson, og her bliver der på en meget sørgelig måde sagt farvel til Lori i kælderen af fængslet, da Carl og Maggie sammen sørger for at hun føder ved kejsersnit, og hun ved selv at det er slut for hende, hvilket gør at Carl bliver nødt til at skyde sin egen moder, så hun ikke bliver til en walker.

For mig, helt sikkert et af de sørgeligste tidspunkter i en tv-serie i nyere tid, hvor tårerne fik lov at trille ned af kinden. Har du selv børn, kan du måske forestille dig den pine Carl er i, og hvad det gør ved ham, at han bliver nødt til at dræbe sin egen moder – ikke noget du nogensinde vil udsætte dit eget barn for!!

Den måde du bliver fanget af personerne, af de forskellige karakterer og den måde der hele tiden bliver bygget nye elementer på personerne i serien, gør det til meget mere end bare en tv-serie. Det er en fantastisk fornemmelse, og jeg har personligt ikke set andre serier, der formår at gøre det ved mig.

Er det på grund af zombierne

Nu er det jo en zombie-serie, og alligevel er det ikke kun en tv-serie, hvor det handler om at dræbe zombier – det handler om udviklingen i en gruppe af personer, om den evige kamp mellem det gode og det onde, også Rick kæmper mod sig selv, for hele tiden at bevare troen på sig selv, og de handlinger han udfører er moralsk rigtige.

Zombierne er for mig krydderiet i serien, som giver den mulighed for at lave actionscener, flotte kampscenarier og skruer op for actionelementet i serien. Det virker godt, det virker ægte, og det virker på en måde, der gør at du kommer til at føle med de personer i serien, som mister familiemedlemmer eller tætte venner – der bliver til walkers, som zombierne bliver kaldt.

Der må  det være et klart nej, jeg ser ikke serien på grund af zombierne, jeg tror der er lige så mange andre scenarier du kunne have sat rollebesætningen ned i, hvor hovedhistorien havde været det samme, og jeg vil stadigvæk have fulgt med. Det gør hele ikke noget, at det er walkers, for det giver serien et vist apokalyptisk snit – og det har også fanget mange af de mere videnskabelige medier, som er kommet med deres besyv om muligheden for en verden, hvor en så slem virus kan sprede sig, og hvor verden nærmest bliver lagt øde og du kun kan finde små flokke af overlevende.

Vil du gerne se en tv-serie, hvor du kommer til at føle med personerne, du føler at du lærer dem at kende, du kommer til at være på fornavn med langt de fleste personer og du kan leve dig ind i deres måde at gøre tingene på, så kan jeg helt sikkert anbefale The Walking Dead – for det er hvad jeg gør og vil fortsætte med at gøre i de sæsoner, der kommer.

Ikke et eneste minut er tidsspilde

Du føler ikke at eneste minut er tidsspilde, heller ikke selv om der er nogle scener hvor der ikke er så meget action. Det er nemlig her du får mulighed for at opleve de nuancerede personer, og du kommer til at føle, at du kender dem meget bedre end du egentligt gør. Et eksempel er Darryl, som er en lone rider, der hele tiden udvikler sig, og er blevet en ganske stærk makker til Rick. Han starter med at være en hill billie type, hvilket han i og for sig stadigvæk er, du har bare fået øjnene op for en meget mere nuanceret Darryl, som gør, at han nu fremstår som lederen efter Rick, og en person du kan stole på i alle tænkelige situationer.

Hvad kan du sammenligne serien med

Det er svært at sammenligne The Walking Dead med nogle andre serier, for jeg synes den er noget helt specielt. Det kan godt være jeg ikke ser meget tv, men det har jeg tidligere gjort, og der er ikke andre serier i samme boldgade som The Walking Dead – jeg lige kan komme i tanke om.

Den er ”troværdig” på sin helt egen måde, for selv om zombier ikke findes, vil serien også fungere i andre post apokalyptiske sammenhænge. Det gør  serien til en, der for evigt har printet sig ind på nethinden og du bliver fyldt med forventninger til næste afsnit ruller over skærmen og sådan fortsætter det afsnit efter afsnit.

Kom i gang med at se den

Har du ikke set The Walking Dead endnu, så synes jeg helt klart du skal starte med at se serien, og snup gerne et par afsnit i træk, det bliver serien bestemt ikke dårligere af. I Danmark er vi desværre noget bagefter USA, hvor serien er på vej til optagelserne af sæson 4. I Danmark er det lige nu 3. Sæson, der er i gang på DR3.

Du kan finde serien på Netflix, og ellers vente på det næste afsnit ruller over skærmen. Er du ikke kommet i gang med serien endnu, så synes jeg helt sikkert du skal finde Netflix og få set de første afsnit af sæson 1. Du kommer, som skrevet tidligere, ikke på noget tidspunkt til at fortryde det – så god er serien.

 Jeg glæder mig, og har svært ved at vente på sæson 4

Forventningens glæde er ofte den største, er der et gammelt mundheld, der hedder. Når du taler om The Walking Dead, er det ikke helt sådan tingene hænger sammen. For her er forventningens glæde ikke større end den glæde du får ved at se tv-serien. Det virker bare som om, der er oceaner af tid til, at Rick, Carl, Darryl, Maggie og Glenn igen kører over tv-skærmen.

Der er kun en ting at gøre, du kan vælge at se eller gense de afsnit du nu kan finde på de forskellige streamingtjenester, og så kan du begynde at glæde dig til, at du også får mulighed for at se en 4. Sæson af The Walking Dead – den bedste tv-serie, der findes lige nu.

Mvh

Carsten Christensen

Skriv en kommentar