Blogindlæg

Vær velkommen 2014 – på mere end én måde

Når de sidste timer på uret er ved at indfinde sig, og timeglasset for 2013 rinder ud, byder jeg 2014 velkommen. Uden forsvar – vil jeg sige at 2013 har været et år, hvor mange ting er lykkedes, og hvor familien fik endnu en lille baby – da lille Lea kom til verden den 2/7 2013.

Med næsten Ikke Mere Tid tilbage af 2013, er det for alvor blevet tid til at gøre status for et år, hvor mange ting er gået op i en højere enhed, på både den private og erhvervsmæssige front. For nogle vil efterhånden kunne kalde den lille familie i Grindsted for et lille FC United – med kun 1 spiller manglende til et syvmandshold, er der altid gang i den på mere end én måde.

Det kræver flid, kaos i strukturen, og struktur i kaos for at alt dette skal gå op i en højere enhed, hvilket jeg kun kan være med til at takke Malene og børnene for, at det i langt de fleste tilfælde gør. Der sker noget sjovt med en når man selv får børn – den knap der hedder tolerance får en helt anden vægt – på engelsk kan man vel nærmest sige Elephant – om vægten ordet får.

Virksomheden og de mange oplevelser

Nogle gange har der også været tid til at lave det jeg elsker så højt, nemlig at skrive tekster, og ofte er flere nætter i weekenderne blevet taget i brug. Børn af Natten, er derfor ikke en helt forkert betegnelse for mange af de ord, der er blevet skabt. Det har også været med til at skabe omsætningsrekord i den lille virksomhed, der nu har groet sig lidt større.

Så stort, at jeg har fået Helt Mit Eget fodboldhold i Sierra Leone, hvor jeg sørger for at de får rent vand, ordentligt mad og blandt andet også har fået træningstøj – hvor  min vejrtrækning nærmest blev Endeløst, da jeg første gang så billeder af pigerne i tøj med mit logo på. Om det ser godt ud, vil jeg lade være op til dig at gøre – jeg synes Det’ Okay.

Skærmbillede 2013-12-23 kl. 17.46.57

CRC Scriptor har haft vokseværk, som jeg allerede tidligere har omtalt, og der er kommet flere større opgaver i hus, der virkelig har været med til at gøre en forskel. Det vil jeg gerne takke forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og kunder for, for uden jer er der ikke mulighed for at have et projekt som CRC Scriptor kørende. Only Teardrops – er ikke nok i denne sammenhæng – for med mine ord, de placeringer jeg finder teksterne på, og min glæde over at se ordene komme ned på papiret, er det altid med Hey Love – de bliver skrevet.

Så er det snart 2014

Jeg vil nu udbryde et Kalder Mig Hjem – for tiden rinder ud i 2013 – et år som jeg kommer til at se tilbage på med glæde, mange fantastiske minder og endnu flere spændende oplevelser. Og så er det på tide at lade året rinde ud i hyggeligt samvær med gode venner, hvor maden skal nydes, vinen skal smages på og krudtet fyres af.

Gå med dig 2013 – vid at jeg har brugt dig på bedst mulige måde – næsten Better Than Yourself – og vær velkommen 2014.

Skriv en kommentar